Børnehuset Søbos retningslinjer vedr. mad og måltider

Vision: ”Vi vil have sunde unger hele vejen”

Mål:

  • Gennem sund kost at give vores børn mulighed for at udvikles optimalt – motorisk – mentalt - socialt.

  • Sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem, hvilket giver overskud til at deltage aktivt i sin egen hverdag og sikre læring.

  • Give vores børn gode kostvaner, fordi vaner dannes i barndommen.

  • At få et fælles afsæt institution og forældre imellem i forhold til vores børns kost.

    Hvordan:

    Morgenmad:                 ”En god start på dagen som sikrer at børnene kommer godt i gang”.

    Børnehuset Søbo serverer morgenmad fra kl. 7.00 – 7.30 og morgenmaden består af:

  • Havregryn (økologisk)

  • Institutionen serverer økologisk letmælk til børn fra 1-2 år, økologisk minimælk til børn over 2 år og økologisk babymælk til børn under 1 år. Vi er 85 % økologiske

  • Madpakker:                  ”En god hilsen hjemmefra, som skal give energi dagen igennem” og som er tur venlig

     Fra kl. 8:00-9:30 må børnene gerne spise lidt fra madpakken.

    Kl. 11:15-12:00 er der frokost, hvor alle spiser sammen i to grupper.

    Vi opfordrer til en sund og varieret madpakke.

    Kun fantasien sætter grænser

    Vi opfordrer til at begrænse de små overraskelser, men i stedet er opmærksomme på, at det er rugbrødet der giver overskuddet til en aktiv dag. Hvis I syntes der skal være en lille ”overraskelse” i form af ostehaps, frugtstænger m.m. så begræns det til en, da en er lige stor en glæde, som hvis der er to eller tre.

    Børnene har drikkedunke med hjemme fra, med vand i.

    Eftermiddagsmad:       ”Eftermiddagsmaden holder hjulene i gang – sund, groft og friskt”

     

    Det er vigtigt der er andet end frugt i frugtposen, da en del børn har en lang eftermiddag og da er det ikke nok med kun frugt, men en god ide med lidt grovbrød/knækbrød til. 


    Forslag:
  • Grovbolle, Rugbrød, nødder, mandler, valnødder, m.m., frugt, ostehaps

  • Grøntsager

  • Pizzasnegle, pølsehorn m.m.

  • Kun fantasien sætter grænser

https://opskrifter.coop.dk/temaer/madpakkeidéer

 

https://samvirke.dk/artikler/10-gode-rad-om-madpakker-til-born

 Før frokostmåltidet:

Der dækkes bord og børnene hjælper, hvor der er mulighed for det.

Madpakkerne og drikkedunk sættes på bordet efter en bordplan, men der er dog mulighed for en gang imellem at ændre på bordplanen.

Udviklende fællesskaber, hvor der er gjort pædagogiske overvejelser omkring de faste pladser til børnene.

Der vaskes hænder og der tisses af – således de ikke går fra bordet under spisning.

Der holdes samling inden, hvor der arbejdes med forskellige pædagogiske aktiviteter som, at synge en sang, rim/remser, bevægelseslege m.m.

Forudsigelighed, samme rutine før måltidet hver dag, for at skabe tryghed og ro.

Personalet sørger for alt er parat ved måltidets begyndelse, så de som gode rollemodeller kan blive siddende under hele måltidet.

-

Der synges en madsang inden nogen starter med at spise.

Vigtigt børnene selv kan åbne madkasserne, gerne små ”handy” madder.

Vi lægger vægt på, der er god tid til at spise og at måltidet forløber fredeligt og roligt, så der er mulighed for at hyggesnakke ved bordene.

Nogen får læst en historie, medens de sidder og spiser madpakkerne færdige, andre hører stille musik.

De voksne spiser samme med børnene.

Det er forældrenes ansvar, hvad der i madpakkerne, vi blander os ikke i, hvad der skal spises. Dog går vi i dialog med forældrene, hvis der er for meget af de små overraskelser.

Snakker om maden, og hvad de har på og hvor kommer maden fra.

Sørger for alle rundt om bordet får lov at tale.

Man bliver siddende lidt til der er flere færdige.

Vi har små sakse og knive liggende, så børnene selv kan evt. skære maden over, åbne for f.eks. frugtstænger, ostehapser, små overraskelser.

Hvis vi vurderer barnet har for lidt mad med sender vi besked hjem via en lille seddel.

Efter måltidet:

Børnene sætter selv madkasser og drikkedunk på plads. Nogen børn hjælper med oprydning og tømmer skraldeskåle, fejer, tørre borde af.

Børn kan selv:

Vi opfordrer forældrene til at lade børnene selv sætte madkasserne og frugten i køleskab, så børnene ved, hvordan deres madkasse og frugtpose ser ud, da det nogen gange kan være forskelligt og det er svært for børnene at vide, hvad de har med, og hvis der ikke er navn på, er det svært for de voksne at hjælpe barnet.

Vi opfordrer forældrene til at undgå sætningen ”hvor meget har du spist i dag”, når de henter børnene. Vurderer de deres barn har spist for lidt, skal de kontakte pædagogerne og få en snak om det.

Maddage:

Vi laver maddage, når muligheden byder sig. Det vil sige, vi laver mad i børnehaven sammen med børnene, enten varm mad, rugbrød med forskelligt pålæg eller bålmad med evt. urter vi kan finde i naturen. Nogen gange vil det være med et tema, andre gange for at lære om mad og blive introduceret for mere forskelligt.

Fødselsdage og andre festlige lejligheder:

”Vi vil skabe en god fælles oplevelse med den der bliver fejret i centrum”

Fødselsdage:

 Se vores fødselsdags pjece på vores hjemmeside.

 Forslag til fødselsdagsmenu:

  • Små rugbrødshapser

  • Små frikadeller

  • Grovboller med evt. ost, pålæg, smør

  • Grøntsager i staver

  • Frugt

  • Pizzasnegle, pølsehorn m.m.

  • Bollekagemand

  • Kage

  • Is

  • Vand

  • Kun fantasien sætter grænser

    Vi opfordrer til princippet ”sundt før usundt”.

Vuggestuen og børnehavens yngste (når barnet fylder tre år) holder fødselsdag i institutionen ellers er det op til den enkelte, om man vil holde fødselsdag i børnehaven eller derhjemme. Det aftales med pædagogerne i god tid, så det passer ind i gruppens planlægning.

Vi ønsker at fødselsdagen er en dag, hvor barnet er i centrum og ikke et kapløb i, hvem der kan lave mest hjemmebag eller den flotteste frokost menu.

Vælger man at holde barnets fødselsdag hjemme følger man de samme kostregler som i institutionen.

Traditioner og andre festlige lejligheder:

  • Traditioner er vigtige og skal bevares – så ok med en fastelavnsbolle, et par æbleskiver til jul, et stykke kage til bedsteforældredag og et stykke kage til eks. Kaffedage.

    Vi tror på, at vi i fællesskab med jer forældre kan give børnene i Børnehuset Søbo nogle gode og sunde kostvaner.

    Ansvaret for Børnehusets kostpolitik er et fælles samarbejde mellem bestyrelse, forældre og personalet.

Anbefalinger:

  • Frugt og grønt - 300 - 500 gram for børn i alderen 4 - 10 år.

  • Mælk og mælkeprodukter - En mængde på ½ l mager mælk /eller andet mejeriprodukt og 25 gram ost anses for et passende dagligt indtag.

  • Fisk - man bør spise 300 gram fisk om ugen og helst forskellige slags.

  • Brød og andre kornprodukter - anbefalingen lyder spis mere brød, helst groft - gerne dobbelt så meget af hvad der spises i dag.

  • Fedt - en smule fedtstof hører også med til sund mad. Max. 30 % af energien bør komme fra fedt. Det skal helst være plantebaseret eks, planteolier.

  • Kulhydrater - et måltid bør først og fremmest indeholde mange kulhydrater. Det får man fra kartofler, pasta, ris, brød og gryn. Det anbefales at 55 - 60 % af energien kommer fra kulhydrater.

  • Protein - 10 - 15 % af energien bør komme fra protein. Det får man fra kød, fisk, æg, mælk og ost.

  • Sukker - 10% af madens samlede energi må komme fra sukker. Den mængde svare til:

  • 35 - 40 g. om dagen for et børnehavebarn.

  • 45 - 55 g. om dagen for et skolebarn.

  • 50 - 60 g om dagen for en voksen kvinde.

  • 60 - 70 g. om dagen for en voksen mand.

SUKKER!

  • 1 portion guldkorn (35 g) – 15 g sukker. Svarer til andre sukkerholdige morgenmadsprodukter.

  • 3 bolsjer (10 g) – 7 g sukker.

  • En lille håndfuld vingummi, lakrids, karameller (30g) – 12 g sukker.

  • En almindelig sodavand/saftevand (25cl) - 25g. sukker.

  • En dessertkvark (60 g) – 10 g sukker.

  • 5 kiks – 4 g sukker. En kakaomælk (20 cl.) – 10 g. sukker

  • En stor sodavand (50 cl.) – 50 g. sukker

  • En kakaomælk (20 cl.) – 10 g. sukker